Coloration FAQ Article image Coloration FAQ Article image

Hårfarve Q&A

Det er enkelt at anvende hjemmehårfarve. Æsken indeholder hvad du skal bruge, og brugsanvisningen giver instruktioner om hvordan du skal gøre, uanset om det er første gang du farver dit hår eller hvis der er behov for at farve udvoksningen.

Hårfarver – Q&A

Er det enkelt at farve håret selv?

Det er sjovt at farve håret selv, for du kan gøre det let og hurtigt.

Dog er det vigtigt at man læser instruktionerne på æsken og instruktionerne i brugsanvisningen nøje, inden man farver sit hår. OBS! Husk at udføre allergitest 48 timer inden du farver dit hår, hver gang du skal farve dit hår.

Hvilken hårfarve kan jeg vælge?

Inden du farver håret skal du overveje hvilket resultat du vil have, og også se hvilken hårfarve og hvilken hårkvalitet du har inden hårfarvning. Hårets udgangspunkt, tidligere behandlinger og kvalitet er afgørende for hvad man kan opnå med en permanent hårfarve. Håret inddeles i 10 toner: 1 er sort og 10 er ekstra lys blond. Vælg gerne en hårfarve som er en tonehøjde lysere end din naturlige hårfarve. Man kan altid farve håret en tonehøjde mørkere hvis man ikke er tilfreds med farven, men man kan ikke farve et farvet eller behandlet hår lysere, da man skal affarve håret først.

Hvordan ved jeg hvilken hårfarve jeg får efter at have farvet mit hår?

Husk at modellen på æsken udelukkende er en indikator for slutresultatet. Man skal altså ikke vælge nuance efter modellens hårfarve. Resultatet af hårfarvningen afhænger af din naturlige hårfarve og den farve du eventuelt allerede har behandlet dit hår med tidligere. På vores æsker findes eksempler med før-billeder på forskellige hårfarver og efter-billeder af hvordan resultatet bliver.  Husk at hvis du allerede har et farvet hår kan du ikke lysne det, medmindre du affarver det først. Et ufarvet hår kan derimod godt lysnes.

Hvor mange pakker hårfarve behøver jeg for at farve mit hår?

Hvor mange pakker hårfarve med hjemmefarve du skal bruge afhænger af hårets længde og af hvor mange hårstrå du har.  Det er vigtigt at bruge rigeligt med farve så alt håret er dækket af farvemasse. En god tommelfingerregel er at hvis du har skulderlangt hår, bør du overveje at bruge to pakker hårfarve.

Hvor ofte kan jeg farve mit hår?

Vi anbefaler at vente mindst 4-6 uger mellem hver farvning.

Jeg har gråt hår og farven dækker ikke mine grå hårstrå, hvad skal jeg gøre?

Vores hårfarver er udviklet til at dække grå hårstrå. Et gråt hårstrå har en anden struktur, og vi er klar over at det kan være problematisk og udfordrende at farve et gråt hår uanset om man har 100% naturligt gråt hår, eller om man blot har nogle grå hårstrå i håret. Det er vigtigt at man ikke vasker håret inden man farver sit hår. Har man 100% naturligt gråt hår er det vigtigt at påføre rigeligt med farve i hele håret, så farvemassen dækker alt hår. Har man ikke så mange grå hårstrå i sit hår, er det vigtigt at begynde farvepåføringen på det grå hår.  Hvis du forlænger virkningstiden med 10 minutter lykkes farvningen af de grå hår i de fleste tilfælde.

Jo mørkere hårfarve desto bedre gråhårsdækning.

Kan jeg blande en 4.0 og en 7.0? Hvilket resultat får jeg hvis jeg blander disse?

Vi anbefaler ikke at man blander hjemmefarver selv. Vi har et bredt sortiment af hjemmefarver at vælge imellem som er klar til brug for at gøre det så enkelt som muligt at farve håret selv hjemme.

Jeg er blondine og vil nu prøve at være brunette, hvad skal jeg gøre?

Vi anbefaler at man, hvis man vil farve sit hår mørkere, farver det gradvist mørkere. En god tommelfingerregel er at farve håret maksimalt to tonehøjder mørkere ad gangen for at undgå misfarvning. Man kan ikke farve håret mere end to tonehøjder mørkere. Vil man have mørkere hår end to tonehøjder med det samme, skal håret forpigmenteres Man kan også have brug for tid til at vænne sig til sin nye hårfarve. 

Jeg har været brunette i mange år og nu vil jeg være blond, hvad skal jeg gøre?

En affarvning affarver gammel hårfarve og bleger de naturlige favepigmenter som findes inden i hårstrået. Hvor mange tonehøjder lysere man kan blive ved en affarvning afhænger af tidligere behandlinger og hårets naturlige farvepigment. Man skal være opmærksom på at man måske ikke kan gå fra at være mørkhåret til helt lysblond efter en affarvning. Det kan kræve flere affarvninger - og så er det vigtigt at håret har en god kvalitet.

Hvordan plejer jeg mit behandlede hår for at bevare intensitet og glans mellem hårfarvningerne?

Det anbefales at anvende hårplejeprodukter udviklet til farvet eller behandlet hår.